Hjælp Rock & Rul

Vi har været så super heldige at finde os et dejligt kontor / lager i Aarhus. Herfra planlægger og tilrettelægger vi festivalen, samt andre projekter under Rock & Rul-konceptet. Udover festivalen arbejder vi på at udvide vores konsulentvirksomhed, som vi sidste år tog de første spadestik til ved at guide Roskilde Festival og Copenhell til at blive mere tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelse. Derudover har vi en masse andre spændende initiativer i støbeskeen, alle med den forudsætning, at de skal skabe unikke oplevelser for unikke mennesker.
 
På nuværende tidspunkt er vi 2 på fuld tid og 3 på deltid, der på ugentligt basis bruger meget tid og mange ressourcer på at udvikle vores koncept. Det skal siges, at ingen, der laver Rock & Rul på nuværende tidspunkt, får nogen form for kompensation for det arbejde de laver. Tværtimod har nogle af arrangørerne selv smidt en del penge i projektet. Derfor beder vi nu JER dejlige mennesker om hjælp.
 
Har du en mønt, du kan undvære?
Vil du støtte Rock & Ruls arbejde?
Ønsker du at bidrage til, at alle mennesker kan tage del i kulturlivet?
 
I så fald må du meget gerne støtte vores fundraiser herunder.
 
OBS! Skulle vi mod forventning overskride vores mål for indsamlingen, vil alt overskydende støtte blive brugt til at betale huslejen endnu længere frem i tiden.
På forhånd tak ❤
-Rock & Rul Crew